Ledertræning i VR
Forbered dig på den sværeste samtale
At afskedige medarbejdere bliver aldrig behageligt. Nu kan du træne den sværeste samtale i VR.
Du oplever reaktionsmønstre fra forskellige personlighedstyper og øver dig i at holde samtalen på sporet.
God forberedelse i trygge og realistiske rammer gør opsigelsen nemmere for dig som leder og giver en bedre afslutning for medarbejderen.
Som leder er det svært at forberede sig på de sværeste samtaler. Du har sikkert deltaget i et rollespil på et lederkursus, men for de fleste bliver det en lidt komisk engangsforestilling med begrænset læringseffekt.
VR løser det problem.
Når du tager et VR-headset på, lukker du af for omverdenen og koncentrerer dig fuldt ud. Du indlever dig i oplevelsen, og du kan træne situationen igen og igen, indtil den sidder så meget på rygraden, at du har noget at falde tilbage på, når adrenalinen pumper og du sveder i håndfladerne.
Undersøgelser viser, at træning i VR gør dig langt mere selvsikker i forhold til at bruge den nye læring i virkeligheden end e-læring og træning i plenum.
Klip fra VR-oplevelsen
Afsked tre forskellige personlighedstyper
I Virsabis VR-oplevelse til at træne ledere i opsigelsessamtaler, møder du tre forskellige medarbejdere, som du skal afskedige.
Her vil du opleve, hvordan forskellige personlighedstyper reagerer forskelligt på dine udsagn. For lederen indeholder det vigtig læring om, at ikke to personer reagerer ens på det samme budskab.
Læringsoplevelsen skaber rum til refleksion over, hvordan du som leder skal gribe afskedigelsessamtalen an, så du gør det på en både etisk og juridisk korrekt måde.
Samtidig træner du dig selv i ikke at gå ind i en unødvendig dialog på det tidspunkt. Og måske vigtigst af alt kan du øve dig i trygge rammer, så ikke dit eget ubehag kommer til at påvirke medarbejderens sidste indtryk af virksomheden.