XR-3 – et mixed reality-device, der tager brugeroplevelsen til nye højder
Opløsning, der svarer til det menneskelige øje. Øjensporing, der bruges både i udviklingen og i selve oplevelsen. Præcise og individuelt kalibrerede farver. Alt sammen i Varjos XR-3 mixed reality-headset.
Varjo XR-3
Mixed Reality
Ny Teknologi
“Når vi taler virtual og mixed reality, er immersion et af vores vigtigste mål. Som udviklere bærer vi en kæmpe del af ansvaret for at skabe en oplevelse, som brugeren lever sig fuldkomment ind i. Men skal vi tage det til det næste niveau, kræver det også ordentligt hardware,” siger CEO i Virsabi, Michael Harboe.
Blandt mixed reality headsets på markedet er XR-3 fra Varjo i en klasse for sig. Varjo XR-3 er bygget på førsteklasses teknologi og giver mulighed for den ultimative immersion.
Synk ind i oplevelsen
Immersion handler ultimativt om at snyde sanserne. Teknisk set handler det om at erstatte vores sansers opfattelse af virkeligheden med virtuelle stimuli. Jo flere sanser, der får virtuelle stimuli, og jo bedre kvaliteten af disse virtuelle stimuli er, desto højere bliver graden af immersion. Og her lykkes Varjos XR-3 i allerhøjeste grad.
Gennem XR-3 fremstår virtuelle objekter virkelige. Det er en markant anderledes oplevelse i forhold til de holografiske augmentationer, du ser på andre devices. Med ultralav latens og højkvalitets 12 megapixel videostream syner virtuelle visualiseringer som virkelige elementer i den virkelige verden. Den realisme understøtter devicets præcise og individuelt kalibrerede farver.
Eye tracking sikrer en oplevelse, der engagerer brugeren
XR-3 har avanceret eye tracking-teknologi. Den indbyggede eye tracking på 200 Hz skaber foveateret rendering, der kopierer øjets funktion og viser det, brugeren kigger på, i fuld opløsning.
Eye trackingen kan dog mere end at sikre, at oplevelsen står skarpt for brugeren.
Den er også værdifuld i design- og udviklingsfasen, hvor den kan bruges til at indsamle data på, hvordan brugerne interagerer med oplevelsen. Her kan vi bruge den indsamlede data til at finjustere oplevelsen, så den engagerer brugerne og fastholder deres opmærksomhed.
Et elegant møde mellem fysiske og virtuelle elementer
Ved at kombinere LiDAR-sensor og et stereo RGB videofeed opnår XR-3 en dybdebevidsthed, der sætter en ny standard for okklusion af hænder, objekter og personer, hvor fysiske og virtuelle elementer elegant møder hinanden.
Og 3D-rekonstruktioner af omgivelserne i realtid lægger grundlaget for at bygge realistiske miljøer baseret på de faktiske fysiske omgivelser, som brugerne kan fordybe sig i.
Okklusion er, når et fysisk objekt dækker og skjuler det virtuelle objekt, hvis det virtuelle objekt er placeret bag det fysiske.