Apple’s nye headset Vision Pro bevæger sig fra AR/VR og MR til ”spatial computing”.
Apple har endelig løftet sløret deres AR/VR headset, Vision Pro. Men hvad kan headsettet så og hvad koster det? Og hvornår lanceres Vision Pro i Danmark?
Rygterne har nærmest svirret i årevis, og nu har Apple endelig præsenteres virksomhedens bud på et headset til AR og VR. Den første præsentation tyder på, at headsettet byder på en klassisk Apple-brugergrænseflade og langt bedre integration til øvrigt hardware – i hvert fald på Apples platforme – end de øvrige headsets på markedet.
Spatial Computing
Apple Vision Pro
Ny Teknologi
Navigation med øjne, hænder og stemme
Med Vision Pro headsettet på hovedet, kan du:
- Navigere i et virtuelt lag oven på din virkelighed. Apple kalder det selv et “lærred”. Uanset om du sidder i stuen, på kontoret eller i et fly, kan du kombinere dine Apple-tjenester, apps og andre digitale funktioner lige foran dig.
- Se film og spille spil som aldrig før. Du vælger selv, hvor opslugende oplevelsen skal være, ved at styre skærmstørrelsen, bruge 3D-funktioner eller vælge en virtuel baggrund i 360° eller “bare” bag skærmen.
- Gøre dine eksisterende billeder og videoer levende med panoramisk afspilning og fuld lydoplevelse. Det sker med den banebrydende teknologi “spatial foto, video og lyd”, som Apple har udviklet.
- Løfte virtuelle møder og videoopkald til nye højder med opslugende videoegenskaber, lyd der følger omgivelserne, og delte visninger i apps, der fremmer samarbejde. Når du deltager i et FaceTime-opkald via headsettet, sørger de indbyggede kameraer for, at du og dine ansigtsudtryk vises – uden at de andre deltagere kan se, at du har et headset på.
Æstetisk design fyldt med teknologi
Designet af Apple Vision Pro er selvfølgelig i Apples ånd.
Det relativt lette headset kan tilpasses brugeren via et elastisk bånd, og bag oplevelserne bringes til til live ved hjælp af innovative linser fra Zeiss, en skærm, der viser dine øjne til omgivelserne ved anvendelse, et mikro-OLED display-system, ambient lyd, kameraer og sensorer samt innovative R1 og M2 chips.
Apple definerer headsettet som en ny kategori, hvor en perfekt og gnidningsfri integration mellem iCloud-funktionaliteten og Apple produkter mødes til en revolutionerende platform som ”spatial computing”.
Pris og lancering
Apple Vision Pro kommer på markedet i 2024 til en forventet pris på 3.500 USD svarende til godt 24.000 kroner. Det lanceres dog først i USA, så os danske AR/VR-entusiaster må væbne os med tålmodighed – eller booke flybillet til USA, når produktets endelige lanceringsdato offentliggøres.