Virsabi indgår partnerskab med NNIT
Virsabi og NNIT har indgået et strategisk partnerskab. Med partnerskabet vil vi fokusere på anvendelsen af augmented reality og virtual reality i life sciences industrien og danske produktionsvirksomheder. Dette er en stor begivenhed og milepæl for Virsabi samt den avancerede teknologi vi arbejder med. Ved at indgå partnerskabet, anerkender NNIT værdien teknologien kan tilbyde.
Michael Harboe, CEO at Virsabi says:
“Sammen gør vi de hurtigt modnende VR, AR og MR teknologier tilgængelig for vores kunder. Det er en stor dag for Virsabi og et vigtigt statement fra NNIT, der derigennem tilskynder værdien og vigtigheden i anvendelsen af teknologierne”.
Vi ser frem til at dele vores viden og skubbe løsninger der er i stand til at transformere produktionsindustrien. Med augmented reality og virtual reality kan vi gøre det muligt for teknikere at tilbyde højt specialiseret support på tværs af kontinenter, vi kan bygge sikre træningsmiljøer der kan benyttes uden at forstyrre den daglige drift, og vi kan optimere arbejdsprocesser ved at øge effektiviteten og minimere fejl.
Det første projekt for en stor fælles kunde i life science industrien er allerede sat i gang, og vi kan slet ikke vente med at dele mere omkring disse initiativer.
Hvis du har lyst til at høre mere eller bare støtte os, kan du følge os på LinkedIn og Instagram, og give os et like på Facebook for at få flere spændende nyheder!
Hvem er NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S har flere end 3.200 medarbejdere globalt.