Remote samarbejde gør en forskel for kunderne
SKAKO Concrete bruger teknologien til at minimere risikoen for misforståelser og fejl. Med RealWear øger de kvaliteten af samarbejde og service.
Forbedret kundeservice, færre misforståelser og bedre samarbejde. Disse er fordele, Virsabi har hjulpet SKAKO Concrete med at opnå ved at introducere RealWear HMT-1 i deres forretning.
Forbedret kundeservice
SKAKO
Bedre samarbejde
Minimerer misforståelser
Præcision er essentielt, når SKAKO Concrete leverer anlæg til betonblandeanlæg til kunder verden over. Alt skal spille, så kunden får det bedst mulige anlæg i allerhøjeste kvalitet. En fejl kan resultere i nedetid, der koster kunden mange penge. Når en montør er i tvivl om noget, ringer han derfor til en kollega for råd og sparring. Men fordi kollegaen ikke kan se, hvad montøren ser, kan der opstå misforståelser, som de må bruge meget tid på at afklare. Det samme gælder, når en kunde ringer til SKAKO Concrete med spørgsmål til deres anlæg.
Men det er fortid nu. SKAKO Concrete er nemlig med hjælp fra Virsabi kommet i gang med at bruge RealWear HMT-1, et headset, der gør det muligt at samarbejde på tværs af afstande. Gennem kameraet streamer RealWear bærerens synsfelt til kolleger, samarbejdspartnere eller kunder. Fra forskellige lokationer kan de kommunikere gennem både lyd og billede. På en skærm i bærerens synsfelt kan de, der ikke er på stedet, markere det, de vil gøre bæreren opmærksom på.
Store forventninger
RealWear er et værdifuldt værktøj til samarbejde på tværs af lokationer, når SKAKO Concrete producerer anlæg og er på servicebesøg hos kunder. Det samme gælder, når deres kunder ringer med tekniske spørgsmål.
”Når vi kommunikerer over telefonen, er det umuligt at vide, om den anden ser det, vi tror, de ser. Det kræver, at vi spørger en hel masse ind, og selv da kan vi ikke være sikre. For vores anlæg er alle sat sammen på forskellige måder alt efter kundens behov. Med RealWear kan vi undgå mange misforståelser, fordi vi kan se præcis, hvad den anden taler om. Og vi kan hjælpe vores kunder med at løse udfordringer meget hurtigere,” fortæller Søren Andersen, der er service manager i SKAKO Concrete.
SKAKO Concrete er kun lige begyndt at introducere RealWear i deres forretning. Men de har store forventninger til det digitale værktøj:
”Indtil videre har vi testet RealWear på service på vores eltavler på anlæggene. Samarbejdet gennem RealWear er en stor fordel, når folk på anlæggene skal løse mindre opgaver. Som den, der ikke er på stedet, kan jeg fryse billedet og markere præcis hvor på anlægget, de skal trykke. Det sparer tid, penge, rejsetid og uheld,” siger Søren Andersen.
Vil du vide mere?
Virsabi er en virksomhed, der udforsker krydsfeltet mellem kreativitet og teknologier og er en af de første Virtual – og Augmented Reality dedikerede virksomheder, der tilbyder både forretningsrådgivning og teknisk udvikling til udnyttelse af Virtual Production, Virtual Reality, Augmented Reality, Mixed Reality og andre nye visualiseringsteknologier.