Sådan vil mixed reality ændre måden, vi driver forretning på

Mixed reality kommer med et stort potentiale for økonomiske besparelser og produktivitetsgevinster. Find ud af, hvad teknologien kan, og hvordan du kan gå til den.

Hvad er mixed reality?

Alle ved efterhånden, hvad virtual reality er. Og de fleste kender også til augmented reality. Men selvom det kommer til at revolutionere forretningslivet mindst ligeså meget, er mixed reality endnu ikke ligeså udbredt som de to forrige ‘virkeligheder’.

Så lad os starte der: Hvad er mixed reality eller MR? MR kan ses som en forlængelse af AR. Hvor AR placerer computer-genereret indhold i vores fysiske virkelighed, lader MR os interagere med det virtuelle indhold. Og hvor du oplever AR gennem en telefon eller en tablet, oplever du MR gennem holografiske briller som Microsofts HoloLens.

Et effektivt forretningsredskab

I de første faser af virtuelle teknologier blev de solgt til os som underholdningsredskaber. Men i takt med, at teknologien er modnet, og forretningslivet har fået øjnene op for den, er det blevet tydeligt, at teknologien får stor indvirkning på, hvordan vi driver forretning. Det gælder VR, det gælder AR, og det gælder bestemt også MR.

MR muliggør remote samarbejde i en kvalitet og detaljegrad, vi tidligere ikke har kunnet forestille os. Lad os kigge på to konkrete eksempler.

Gennem Microsoft HoloLens kan virksomheder bruge appen Tutorio til at dele instruktioner, de placerer virtuelt i den fysiske verden. På et produktionsanlæg betyder det, at medarbejdere kan flyttes rundt og udføre forskellige opgaver efter behov, uden det kræver længere uddannelser og kurser. I stedet går medarbejderen direkte til arbejdsstationen, tager HoloLens på og følger instruktioner i tekst-, billede- eller videoform. Gennem brillerne bliver medarbejderen guidet igennem præcis de konkrete knapper og steder på maskinen, som han eller hun skal beskæftige sig med. Det er både hurtigt og nemt at oprette og ændre instruktioner. Derfor er Tutorio et ideelt værktøj til at sikre sig, at opgaver bliver udført korrekt, selvom processer og fremgangsmåder ofte ændrer sig.

Værdi i virtuelt fremmøde

Et andet eksempel er live remote samarbejde. Med HoloLens på kan industrivirksomheder, der producerer maskiner og anlæg udføre factory acceptance tests (FATs), hvor de tester og aftaler justeringer med deres kunder på tværs af store afstande. Teknologien fungerer som et kommunikationsværktøj gennem Teams, der kører direkte i brillen. Gennem kameraet kan kunden være til stede uden at skulle rejse til lokationen. Og repræsentanter for kunden kan deltage i lige præcis den del af gennemgangen, som de har allermest forstand på, for at tjekke ud igen, når gennemgangen rykker videre. På den måde bliver de rigtige ressourcer brugt lige præcis der, hvor de giver mest værdi.

Gennem MR-teknologien kan både medarbejderen, der bærer brillen, og kunden og andre deltagere i mødet tegne på og markere fysiske objekter, mens de diskuterer dem. Hvis der er mere end et par personer til stede, sikrer teknologien optimalt udsyn for alle, hvor de fleste ville have begrænset udsyn på en fysisk gennemgang.

Eksemplerne her er blot to ud af mange brugsscenarier for MR. Med teknologien er der penge at spare og effektivitet at hente på tværs af brancher, funktioner og afstande. Gennem MR-teknologien kan både medarbejderen, der bærer brillen, og kunden og andre deltagere i mødet tegne på og markere fysiske objekter, mens de diskuterer dem. Hvis der er mere end et par personer til stede, sikrer teknologien optimalt udsyn for alle, hvor de fleste ville have begrænset udsyn på en fysisk gennemgang.

Eksemplerne her er blot to ud af mange brugsscenarier for MR. Med teknologien er der penge at spare og effektivitet at hente på tværs af brancher, funktioner og afstande.

Følg os på Linkedin for flere nyheder

Er din virksomhed klar?

Når vi taler om MR, taler vi ikke om små inkrementelle forbedringer. Vi taler om store produktivitetsfremskridt, der kan ses på bundlinjen, og som kan høstes hurtigt.

I Virsabi hjælper vi kunder af alle størrelser og i de fleste brancher med at komme i gang med at bruge MR som forretningsredskab. Ofte gennem forløb, der starter med at afklare virksomhedens behov og interne ressourcer, før vi vælger og implementerer værktøjer.

Er du nysgerrig på at vide mere? Læs mere om teknologien, og hvordan vores kunder arbejder med det

Kom i kontakt

Hos Virsabi er vi klar til at hjælpe dig med at møde dine kunder, der hvor de befinder sig - derhjemme. Lad os snakke sammen om hvordan vi kan skabe den rigtige løsning for dig.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Hold dig opdateret

Få nyheder om VR og AR på Linkedin