Sådan styrker it-sikkerheden med VR
VR er en effektiv måde til at gøre dit team modstandsdygtigt mod cyber-angreb og styrke it-sikkerheden.
Eller selvfølgelig ikke lige dig, men dine kolleger, der stadig ikke har forstået, at kodeord ikke skal stå på en post-it under skriveunderlaget (når nu alle alligevel ved, at det Qwerty1234), eller at de skal huske at låse deres computer, når de henter kaffe.
Uanset om I arbejder fra fælleskontoret, eller om hjemmearbejde er en fast del af jeres hverdag, bør I aldrig svække på opmærksomheden på it-sikkerhed. Men hvordan får du egentlig medarbejderne til at huske alle de gode råd, når nu alle tidligere kampagner synes at have begrænset effekt.
Det har vi et godt svar på i Virsabi.
”Gør det sjovt og lærerigt ved at kombinere gamification med en oplevelse i Virtual Reality. Når du gennemgår træning i Virtual Reality er du til stede med alle sanser, og derfor viser alle undersøgelser, at brugerne husker læringen længere, end når de får samme informationer præsenteret i andre undervisningsformer,” siger Søren Olsen, Strategic Advisor i Virsabi.
Find fejlene - hurtigt
Virsabi har i samarbejde med NNIT blandt hjulpet Sundhedsdatastyrelsen med at få fokus på adfærden i forbindelse med it-sikkerheden. Det gjorde vi med en helt simpel løsning, hvor vi byggede et virtuelt kontorlandskab op med en del brud på god it-adfærd. Medarbejderne fik VR-briller på, og skulle så identificere fejlene på tid.
”Når vi ser en roll-up i kantinen eller en ny kampagne på intranettet, så har mange af os nok en tendens til at tænke, at det ikke rigtig vedkommer os. Men så snart du får VR-brillerne på, er du nødt til at forholde dig 100 procent til emnet. Når vi så lægger et tidsaspekt ind, er det for også at givemedarbejderne noget at tale om bagefter, hvor dem, der har lyst, kan sammenligne resultater,” siger Søren Olsen.
Skab samhørighed
For at gøre det ekstra genkendeligt og nærværende for medarbejderne, kan baggrunden for sådan en oplevelse være en 360 graders video af jeres eget kontor, eller vi kan bygge en nøjagtig 3D-model af jeres kontorlandskab, som medarbejderne kan bevæge sig rundt i.
”I kan selvfølgelig bruge et helt generisk kontor, men med en relativt lille indsats, kan oplevelserne tilpasses, så medarbejderne genkender omgivelser og problemstillinger, der er specifikke for jeres virksomhed – på den måde kan I også bruge oplevelsen til intern storytelling for at skabe samhørighed i virksomheden,” siger Søren Olsen.