Ny app øger interessen for bæredygtighed blandt unge
Hvor meget kan du skåne klimaet ved at handle i genbrug? Hvordan transporterer du dig på en klimavenlig måde? Og hvad har mad egentlig med klimaet at gøre? Alt det og mere til kan elever på tværs af Danmark lære meget mere om i den nye app, Virsabi har udviklet for verdensmålshuset GenIN.
Augmented Reality Oplevelse
GenIN
informativ
Underholdende læring om den bæredygtige dagsorden med augmented reality
Bæredygtighed er kommet højt op på dagsordenen hos alt fra virksomheder, forbrugere og politikere, der alle forsøger at finde kreative bæredygtige løsninger, som skåner miljøet og er til gavn for fremtidige generationer.
Verdensmålshuset GenIN arbejder med netop dette. Med FN’s verdensmål som omdrejningspunkt arbejder virksomheden med at integrere bæredygtige initiativer hos virksomheder og uddannelser.
GenIN forbinder unge fra folkeskoler og ungdomsuddannelser med virksomheder, hvor formålet er at inspirere hinanden og skabe bæredygtige løsninger ved at arbejde med specifikke cases.
Her har Virsabi givet en hjælpende hånd ved at udvikle appen GenIN – Ansvarlig Forbruger, der formidler komplekse informationer på en spændende og letforståelig måde gennem brugen af augmented reality.
Visualisering, der fremmer læring
Formålet med augmented reality i appen er at holde brugeren aktiv og interesseret og samtidig opnå viden om bæredygtighed.
I appen kan eleverne besvare spørgsmål om deres eget forbrug, hvorefter konsekvenserne af deres svar visualiseres. Visualiseringen foregår gennem animerede 3D-modeller. For eksempel kan eleverne besvare spørgsmål om deres brug af tøj og sko, hvor de efterfølgende ved hjælp af en animeret 3D-model af Jorden kan se, hvordan deres svar påvirker kloden.
De grafiske tilføjelser til de virkelige, fysiske omgivelser er med til at formidle komplekse informationer på forståelig vis, og lærer eleverne, hvordan de påvirker klimaet ved de valg, de tager.
Augmented reality er derfor en anderledes og underholdende måde for eleverne at øge deres viden inden for bæredygtighed.
Inkludering af den unge generation
Klimaudfordringer er ikke noget, vi kan komme uden om i dag. Optimisterne er dog sikre på, at de kan løses ved effektive og kreative løsninger, men det kræver, at der er nok engagement omkring emnet.
Ved at inkludere den unge generation kan vi i en tidlig alder vække interessen for bæredygtighedsområdet og finde nye, kreative løsninger på vores tids klimaproblematikker.
Vi har derfor brugt augmented reality og udviklet appen, hvor eleverne kan finde forskellige temaer, som de kan blive klogere på, og opgaver, der giver dem mulighed for at arbejde med bæredygtighedsemnerne.
Du kan også prøve selv. Hent appen i App Store.
Vil du vide mere?
Virsabi er en virksomhed, der udforsker krydsfeltet mellem kreativitet og teknologier og er en af de første Virtual – og Augmented Reality dedikerede virksomheder, der tilbyder både forretningsrådgivning og teknisk udvikling til udnyttelse af Virtual Production, Virtual Reality, Augmented Reality, Mixed Reality og andre nye visualiseringsteknologier.