Københavns første Virtuel Production Studio er åbent for business

Skal jeres næste produktlancering, town hall eller salgsvideo skabe større engagement? Virtual Production Studio Copenhagen giver unikke muligheder for at gøre oplevelsen levende gennem dynamiske 3D-miljøer. Studiet ligger i en historisk bygning på Holmen i hjertet af København.

Kampen om opmærksomhed er så stor, at der skal ekstraordinære metoder til for, at dit budskab trænger igennem til modtageren. Det gælder, selv om modtagerne er dine egne medarbejdere. Og det gælder især, når du prøver at overbevise potentielle kunder om, at dit produkt har lige præcis de egenskaber, der sparer dem tid, penge, CO2-udledning, eller bare gør deres liv federe.

Ekstraordinære metoder er lige præcis, hvad I finder i Virsabis nye studie Virtual Production Studio Copenhagen i Kuglegården på Holmen.

3D-modeller integreret i video

Virsabis virtuelle studie tillader en helt ny type videoproduktion, der for eksempel gør det muligt at blende 3D-miljøer og -modeller ind i optagelserne. Og du – eller værten i din video – kan placeres på en hvilken som helst baggrund og endda interagere med modellerne.

”Du kan vise dit produkt i dets naturlige miljø, og med 3D-modellerne kan du for eksempel vende og dreje det eller skille det ad for at tale om enkeltdele – uanset om det er en mikrochip eller et 200 meter langt tankskib,” siger Michael Harboe, CEO i Virsabi.

Generobring af eksportindtægter

Studiet åbnede i efteråret, men har hidtil været fuldt booket af møbelvirksomheder, der i forbindelse med projektet Virtual Stage eksperimenterer med, hvordan teknologien kan hjælpe med at generobre de eksportindtægter, der er reducerede som følge af COVID-19. Derudover har studiet været brugt til at live-streame en intern event i forbindelse med lancering af nye produkter for en global virksomhed.

”Studiet er nu fuldt oppe at køre, og vi har afviklet de arrangementer, som lagde grunden til investeringen. Nu er vi klar til at åbne studiet for andre store virksomheder, der har brug for overbevisende præsentationer. Timingen kan næppe være bedre, eftersom vi kigger ind i endnu en sæson med onlineseminarer og videopræsentationer,” siger Michael Harboe.

Solnedgang hele dagen

LED-skærmen, der udgør bagvæggen i studiet, kan få det til at se ud som om, optagelserne foregår i et hvilket som helst miljø, hvor som helst i verden. Det er en af de fordele, som virksomhederne i Virtual Stage har benyttet sig af, da rejserestriktionerne har fjernet deres almindelige muligheder for videoproduktion.

”Hvis du ikke kan komme ud i verden, må verden komme til skærmen bag dig. Jeg garanterer for, at seerne ikke kan se forskel på, om en video er filmet on location i Mallorca eller i vores studie. Og for mode- og møbelvirksomhederne har det været en ekstra fordel, at vi har 100 procent styr på, hvordan vejret skal være, og at solnedgangen kan vare hele dagen, hvis det er lige præcis det lys, de har brug for at optage i. Selv når COVID-19 er overstået, vil flere fortsætte med at benytte den her teknologi for at spare alle logistikomkostninger, samtidig med at de mindsker belastningen på miljøet,” siger Michael Harboe.

Kom i kontakt

Hos Virsabi er vi klar til at møde dine kunder, der hvor de befinder sig - derhjemme. Lad os snakke sammen om hvordan vi kan skabe den rigtige løsning for dig.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email