Mixed Reality højner leverancer gennem hele værdikæden fra salg til support

Augmented Reality via HoloLens 2 er nu en fast del af supporten hos Jorgensen Engineering. Den fynske produktionsvirksomhed, der udvikler løsninger til blandt andet fødevare- og healthcare-industrien, var en del af DIGITAL REALITY-projektet.

Mixed Reality Oplevelse

Jorgensen Engineering

Digital Reality

Oplevelser i DIGITAL REALITY

Jorgensen Engineering ønskede en at gøre viden om drift og fejlsøgning på deres produktionsanlæg let tilgængelig. En løsning blev at fremvise digitale manualer og videoinstruktioner i Mixed Reality, som dermed kan ses af medarbejdere, mens de står foran opgaver i produktionen. At have viden tilgængelig netop der, hvor de har brug for den, medvirker til at reducere tiden brugt på at finde information og risikoen for at lave fejl. Samtidig åbner det for nye forbedrede digitaliserede arbejdsprocesser. MR-briller frigiver medarbejderens hænder, mens den relevante information bliver tilgængelig netop der, hvor opgaven skal udføres.

Jorgensen har også udforsket mulighederne inden for Virtual Reality, hvor de kan gennemgå simuleret 3D-design og opsætning af anlæg både internt og sammen med kunderne.

”Vi introducerede MR-teknologi ind i en produktion, som er præget af konservatisme. Men efter teknologien blev demonstreret og alle fik mulighed for at se hvad det rent faktisk kan bruges til, så er det blevet taget imod med åbne arme. Vores medarbejdere kan godt se det er fremtiden. De er stolte af at være firstmovers og være en del af en virksomhed, som har valgt at prioritere Digital Reality-teknologierne,” siger Simon Tofte, Head of Projects, Jorgensen.

Bedre forståelse og indsigt når information gøres tilgængelig i Mixed Reality

Jorgensen Engineering fik udviklet en MR-løsning, der gør manualer og video-instruktioner tilgængelige, netop der hvor medarbejderen har brug for information. Det reducerer tid brugt på oplæring og deling af information og åbner døren til nye digitaliserede arbejdsprocesser.

En anden brug af teknologien er ved fjernsupport. Her kan Jorgensen se problemet gennem kundens synsfelt og dele digital vejledning og information i form af billeder, filer og links. Det gør det muligt for Jorgensen at hjælpe kunderne direkte med deres udfordringer i stedet for at bruge unødig tid og ressourcer på at udsende serviceingeniører.

Gentænkt vedligeholdelse og fejlsøgning

Jorgensen Engineering udfører ofte vedligehold og fejlsøgning på deres pakkeanlæg. Denne arbejdsproces er blevet gentænkt ved at introducere en MR-løsning, hvor fokus har været på at gøre information lettere tilgængelig og formidle instrukser til konkrete opgaver. Jorgensen har allerede digitale manualer tilgængelige på mobile enheder, men MR-løsningen gør det muligt at bevare fokus på opgaven, mens hænderne er frigivet til at udføre arbejdet.

Information i øjenhøjde

Begrebet “Mixed Reality” dækker de digitale teknologier, som visuelt projekterer data foran øjnene og hvor interaktion er direkte på projektionen ved brug af hænder eller stemmestyring. De mest kendte MR-devices er briller i versionen MS HoloLens (fokus på stor mængde data og information i produktionen) og RealWear (fokus på simplicitet og brug ude i felten). De begge er udviklet til at støtte arbejdsprocesser i arbejdsmiljøer med svagt lys og støj ved op til 70dB, hvor normale devices som computer, tablet og smartphones ikke kan bruges.

”Vi har allokeret og brugt en masse ressourcer på det her projekt, men det er kørt så succesfuldt at investeringen allerede er tjent hjem.”

Om DIGITAL REALITY

DIGITAL REALITY er et afsluttet projekt med det formål at accelerere konkurrenceevnen hos danske industrivirksomheder ved brug af Virtual, Augmented og Mixed Reality. Ambitionen for projektet var at skabe reel og målbar effekt af brug af brug af VR, AR og MR-teknologi hos de udvalgte virksomheder.

Projektet blev udført af et samlet team fra KRING, DTU og Virsabi, der i samarbejde med de deltagende virksomheder udforskede potentialet for service- og produktivitetsforbedringer. De deltagende virksomheder blev udvalgt på baggrund af deres virksomhedsprofil, engagement og digitaliseringsstrategi.

Projektets erfaringer og resultater har bidraget til en værktøjskasse med anbefaling og konkrete værktøjer, som jeres virksomhed kan bruge til at kickstarte anvendelsen af VR, AR og MR.

Læs mere på projektets hjemmeside: https://www.digital-reality.dk/

Virsabi divider
virsabi logo
virsabi logo
virsabi logo
virsabi logo

Vil du vide mere?

Virsabi er en virksomhed, der udforsker krydsfeltet mellem kreativitet og teknologier og er en af ​​de første Virtual – og Augmented Reality dedikerede virksomheder, der tilbyder både forretningsrådgivning og teknisk udvikling til udnyttelse af Virtual Production, Virtual Reality, Augmented Reality, Mixed Reality og andre nye visualiseringsteknologier.