Hvad sker der med virtual og augmented reality i 2022

VR og AR udgør brikkerne til metaverset. Alene derfor forventer vi øget opmærksomhed på teknologierne i 2022 og en lidt hurtigere acceleration. Forvent ikke større forandringer, men regn med at eksisterende anvendelsesområder bliver bedre forankret i virksomhederne, spreder sig og gør teknologien mere alment anvendelig.

Metaverse

Augmented Reality

Virtual Reality

Jeg har taget fejl før, ikke ofte, men jeg vil tage fejl igen. Alligevel har jeg taget et kig i spåkuglen og vil her give mit bud på, hvordan VR, AR, MR, XR, osv. vil udvikle sig i 2022.

Sidste år tog jeg fejl med hensyn til udbredelsen af 5G. Eller jeg var i hvert fald lidt for optimistisk med hensyn til, hvor hurtigt udbredelsen ville skinne igennem i industrien. Det kan du læse her: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/nyhedsarkiv/nyheder/2020/12/3-trends-der-vil-prage-det-digitale-landskab-i-2021/

For at forstå udviklingen det næste års tid, giver det bedst mening at adskille VR og AR og dele AR op i consumer-markedet og business to business. Men først en tur med helikopteren op i metaverset.

Kommer metaverset?

Du har hørt om metaverset, ikk’? Alene det, at Facebooks omdøber deres moderselskab til Meta, siger meget om, at der er en større udvikling på vej. Metaverset er en af de ting, som alle taler om, men som ingen helt ved, hvad er. Men hvis du forestiller dig, at du i langt højere grad kommer til at tilgå tjenester og serviceydelser på internettet via VR og AR, så er det ikke helt skævt.

Vi taler altså ikke om, at metaverset vil erstattet internettet, men om at du kan tilgå internettet på nye måder. Det betyder også, at der skal produceres nye typer af indhold og ydelser.

Hypen af metaverset betyder derfor, at teknologiske frontløbere og entreprenante virksomheder allerede nu begynder at udvikle indhold og tjenester, der egner sig til at blive tilgået via VR og AR. Det er gode nyheder for contentleverandører inden for VR og AR som Virsabi, så derfor er det en udvikling, vi følger nøje og er meget begejstrede for at være en del af.

Men hvad er det så, der bliver udviklet, og kommer det overhovedet til at ske i 2022?

Svaret er en lille smule lorent. For der bliver ikke nogen ’grand opening’ af metaverset – det bliver en glidende overgang, hvor du ikke rigtig opdager, at der pludselig er et lag af augmented reality på varerne i supermarkedet, på virksomhedens lager, eller som brugsanvisning på tekniske installationer. Og vi kommer næppe til at se helt nye epokegørende tjenester blive udviklet, før metaverset er mere etableret. Hvilket det i øvrigt kun bliver af at styrke de områder, hvor VR og AR giver værdi i dag.

Derfor er min spådom, at vi vil se en styrkelse af de eksisterende områder, hvor jeg kort vil opridse de vigtigste nedenfor.

Virtual Reality 2022 – mere træning, mere samarbejde

I Virsabi beskæftiger vi os hverken med spil eller porno. Så udviklingen inden for VR i de to kategorier må du lede efter et andet sted. Vi udvikler virtual reality-løsninger til virksomheder, og her er der især to ting, der rykker: træning og onboarding.

Mange store virksomheder – herunder Maersk – har gennemført og evalueret pilotforsøg inden for træning. Konklusionen er, at de virker. Indlæringen overgår klasseundervisning og e-learning, og økonomien er god på grund af fleksibiliteten i forhold til blandt andet planlægning og rejseaktiviteter.

Virtual reality er så godt til at træne aktiviteter, der kombinerer fysisk og kognitiv aktivitet, fordi du fordyber dig fuldstændig i læringsuniverset og får påvirket alle sanser. Samtidig kan du gentage træningen igen og igen, hvilket især er væsentligt til træning af sikkerhedsrelaterede situationer.

Træning og onboarding er måske lidt to sider af samme sag, men inden for onboarding vil vi se flere virksomheder følge i Accentures fodspor. Accenture indkøbte 60.000 Oculus Quest 2 headsets og alle nye medarbejdere får en grundig introduktion til virksomheden i deres VR-univers.

Accenture benytter også VR til at holde møder, og selv om min spådom her er lidt mere usikker, så forventer jeg, at vi vil se flere begynde at holde møder i VR. Hvis du ikke har prøvet, synes du sikkert, det lyder åndsvagt at mødes som avatarer i et virtuelt rum, når nu vi har lært at være effektive på Teams og Zoom. Og der er da også en barriere i at lukke sig inde i et virtual reality headset for at holde møde. Men også her er pointen bare: det virker.

Møder i VR giver en rumlig fornemmelse, og hvis I for eksempel skal udvikle idéer, kommer I langt tættere på en fornemmelse af at være i samme lokale og tegne på et whiteboard, end I kommer på Zoom. I takt med at flere virksomheder gør som Accenture og deler VR-headset ud til deres medarbejdere, vil flere begynde at afprøve teknologien, og det vil formentlig åbne for en ny og mere effektiv måde for samarbejde på distancen.

AR i 2022 målrettet forbrugerne – fart på købsoplevelserne

Inden for augmented reality spår – eller håber – jeg, at der kommer ordentligt gang i webAR. Teknologien er så god og så let tilgængelig, at jeg simpelthen ikke fatter, at den endnu ikke er slået igennem hos noget nær samtlige virksomheder, der sælger varer online. Især inden for design til hjemmet er den genial.

WebAR gør det muligt for eksempel at klikke på en lampe direkte på butikkens hjemmeside og åbne en AR-fil, som du kan se som 3D-model på din telefon med rummet som baggrund via kameraet. Forbrugerne kan få en rigtig god idé om, hvor godt varen passer i deres eget hjem, og det er med til at gøre selv online-køb til en købsoplevelse. Samtidig undgår butikkerne en masse returvarer, fordi varen ikke lever op til forventningerne. Shopify har endda registreret en øget konverteringsrate på 94 procent. Jeg bliver selv grundigt irriteret hver gang, vi skal købe møbler eller lamper online, og jeg ikke kan lege med dem i 3D, inden jeg beslutter mig.

Som en del af vejen mod metaverset, vil vi også se førende retailforretninger begynde at arbejde med AR til at gøre købsoplevelsen i butikkerne mere spændende. Kunderne vil have oplevelser – de vil ikke bare have varer på hylderne.

AR i 2022 målrettet B2B – remote assistance og troubleshooting får ekstra boost

For nylig henviste vi på Virsabis LinkedIn-profil til en analyse af Forrester Consulting, der viste en ROI på 177% på tre år ved at investere i HoloLens 2.

Her taler vi også om en teknologi, der allerede har dokumenteret effekt. Augmented og Mixed Reality hjælper industrivirksomheder med at samarbejde på tværs af lande og kontinenter og sparer ufatteligt mange rejseomkostninger, fordi eksperter kan guide lokale teknikere til at fikse stort set hvad som helst, så længe teknikeren er udstyret med en HoloLens.

Lige som med træning i VR er teknologien afprøvet og har dokumenteret effekt. De virksomheder, der allerede er i gang, vil skalere op, og flere virksomheder vil opdage, at de også kan få dækket et behov. Vi vil ikke se en eksponentiel vækst i 2022, men vi vil se et stabilt stigende marked i takt med, at flere virksomheder afprøver teknologien, og at der bliver udviklet nye applikationer til HoloLens, som kan løse virksomheders udfordringer på nye og kreative måder.

Det sidste med de nye applikationer er ikke en tilfældig spådom – det ved jeg, fordi vi i Virsabi selv snart er klar med en af dem.

Tech from the Top

Stay updated with the latest insights on XR technology application in business?

“Join my personal mailing list, for curated  business-critical insights on how technology is reshaping workplace learning, remote collaboration, and immersive customer experiences. The emails are few but always relevant, that’s a promise.”

Michale Harboe
CEO & Founder

By signing up, you accept that we can send you emails and invite you to our next cool VR event.

Tech from the Top

Stay updated with the latest insights on XR technology application in business?

“Join my personal mailing list, for curated  business-critical insights on how technology is reshaping workplace learning, remote collaboration, and immersive customer experiences. The emails are few but always relevant, that’s a promise.”

Michale Harboe
CEO & Founder

By signing up, you accept that we can send you emails and invite you to our next cool VR event.