Hvorfor: For at skabe opmærksomhed om GDPR-reglerne – og for at de ansatte husker læringen
I dag skal organisationer som Hovedstadens Beredskab ikke kun behandle mennesker sikkert, men også deres data. Derfor skal datasikkerhed udvikle sig til at blive en rutineopgave, som de ansatte udfører uden at tænke over det, også selv om sirenerne er tændt.
Derfor er det nødvendigt at træne. For lige meget, hvor mange flyers, mails og kampagner, du bliver mødt af, glemmer du informationerne, når der er fart på i hverdagen. Men læring via VR fæster sig bedre i hukommelsen.
At træne i VR er engagerende, fordi du er fuldkommen fordybet i denne virtuelle verden både fysisk og psykisk, og derfor husker du den lærte viden langt bedre, end hvis du blot hører eller læser om emnet.