Virsabi divider

Fra krise til løsning på 30 minutter med RealWear

Hans Buch var i gang med at udvikle et servicekoncept med RealWear, da virkeligheden overhalede dem. En ny udfordring satte skub på brugen af headsettet, der gør det muligt at samarbejde på tværs af afstande.

RealWear

Hans Buch

Øget Effektivitet

Nøglemedarbejdere i isolation

COVID-19 har sat skub i sagerne hos Hans Buch, der for nylig tog et af deres RealWear-headset i brug og løste en udfordring, der ellers ville have været umulig at komme i mål med.

Reparation af startere til skibsmotorer er en af de opgaver, Hans Buch løser for deres kunder. En opgave, deres eksperter er specialiserede i, og som de næsten kan udføre i søvne. Men for nylig opstod der en uvant udfordring, da COVID-19 havde sendt mange af virksomhedens medarbejdere hjem i isolation.

I en periode var der på kontoret i Albertslund kun den administrerende direktør Henriette Olsen, en divisionschef og en sælger tilbage. Og da de efter nogle dage ikke kunne se nogen tegn på, at specialisterne vendte retur til kontoret, vidste de, at der måtte ske noget. En kunde havde nemlig afleveret en starter, der skulle repareres, før deres skib kunne sejle.

I løsningsmode

”Vi havde ventet på, at vi blev flere på kontoret. Men det skete jo aldrig, der kom bare mere og mere corona. Jeg var lidt i panik, men jeg gik i løsningsmode for at sikre mig, at vi fik løst vores udfordring. Det krævede, at vi lærte noget nyt,” siger administrerende direktør, Henriette Olsen.

Kort forinden havde virksomheden købt en håndfuld RealWear til udviklingen af et servicekoncept. Fordi bæreren uden at bruge sine hænder kan streame sit synsfelt til en, der sidder et andet sted, vil Hans Buch kunne bruge RealWear til at betjene kunder på distancen. Men nu måtte headsettet komme i brug noget før, de havde forestillet sig.

I gang på en halv time

Fra kontoret i Albertslund ringede de til Virsabi, der havde solgt dem brillerne og er partner på servicekonceptet. På en halv times videomøde i Microsoft Teams fik Jens Lauritsen, Virsabis Chief Product Officer, sat sælgeren Stephan Rikardt Jørgensen ind i, hvordan han kom i gang med at bruge RealWear.

”Han kendte ingenting til headsettet og havde aldrig set det før. Men efter en halv times snak og forklaring vidste han præcis, hvordan han skulle betjene det,” siger Jens Lauritsen.

Efterfølgende kunne de to isolerede specialister sidde i deres egne hjem og guide Stephan Rikardt Jørgensen til at reparere starteren. Specialisterne var både imponerede og begejstrede over, hvor tydeligt de kunne se ting gennem headsettet, og hvor mange detaljer, de fik med. Det krævede endda ikke særlig software, da headsettet fungerer både i Microsoft Teams og i TeamViewer.

”Vi havde aldrig klaret den her over telefonen eller FaceTime. Det var fantastisk at opleve, hvad vi kan med RealWear – i dette tilfælde udføre en opgave, der ellers havde været umulig at løse. Og det betyder virkelig meget, for det havde kostet kundetilfredshed og mange hundrede tusind kroner, hvis vi ikke havde fået det skib af sted,” siger Henriette Olsen.

realwear mixed reality headset

REALWEAR HMT-1

realwear mixed reality headset welding

Digitalisering er nu

Den nye erfaring med RealWear gør en endnu større forskel for Hans Buch end bare at have hjulpet i denne ene situation:

”Vi har også fået øjnene op for de mange andre forretningsmuligheder, der er i den her teknologi. Og vi er blevet bevidste om, at vi skal og kan bruge den og få sat turbo på digitaliseringen. For den er ikke fremtiden – den er nu,” siger Henriette Olsen.

Nu arbejder Hans Buch videre med servicekonceptet med RealWear i centrum. For de har om noget fået bevist, at værktøjet kan bruges til at skabe reel forretningsmæssig værdi.