Google er tilbage i metaverset med nye AR-prototyper

Google Glasses - eller Glassholes - lyder måske bekendt, og det er der en god grund til. Google Glasses blev lanceret for næsten 10 år siden, men viste sig at være en fiasko, som resulterede i, at virksomheden stoppede udviklingen af AR-teknologier.

Tid læger sår, og det viste sig at være sandt i Googles tilfælde, da virksomheden for nylig offentliggjorde i et blogindlæg, at de har udviklet nye prototyper af AR-briller og dermed er hoppet med på metaverse-bølgen igen.

Googles prototyper. Foto:

Nye måder at interagere med verden

AR skaber et hav af muligheder i forskellige kontekster, hvorfor vi hos Virsabi er stærke fortalere for teknologien og udnytter den i forskellige virksomhedsrelaterede sammenhænge.

Google har også haft øje for teknologiens muligheder længe og har derfor givet udviklingen af AR-briller endnu et skud.

”Augmented reality (AR) åbner nye måder at interagere med verden omkring os. Det kan hjælpe os med hurtigt og nemt at få adgang til den information, vi har brug for – som for eksempel at forstå et nyt sprog eller vide hvordan man på bedst mulig vis kommer fra A til B,” siger Juston Payne, Group Product Manager at Google.

Google nævner dog også i deres blogindlæg, at det er begrænset, hvad de nye prototyper er i stand til, eksempelvis, kan de hverken tage billeder eller videoer. Det begrunder de med, at de ønsker at gøre tingene rigtigt i denne omgang, og derfor udvikler AR teknologien langsomt.

Laboratorietestning er ikke godt nok

På trods af prototypernes simple funktioner skal de testes for at kunne videreudvikles og spotte fejl og mangler. Virksomheden mener dog ikke, at laboratorietestning er godt nok, da det ikke afspejler dagligdagens fornødenheder.

Derfor vil Google fra næste måned af teste AR-prototyper i virkeligheden, hvor der er få betroet testpersoner.

Kapløb mellem tech-virksomhederne

Potentialet for AR teknologien er ikke til at tage fejl af. It-giganterne i Silicon Valley er i stigende grad begyndt at engagere sig i metaverset og arbejder på højtryk for at udvikle nye prototyper. Blandt andet har Meta for nyligt også meddelt, at de har udviklet tre nye prototyper.

Hos Virsabi er vi godt i gang med at udnytte potentialet allerede i dag. Gennem metaverset hjælper vi virksomheder på flere forskellige områder med at forbedre og effektivisere arbejdsprocesser og ikke mindst onboarde og træne medarbejdere.

Følg os på Linkedin for flere nyheder

Kom i kontakt

Hos Virsabi er vi klar til at hjælpe dig med at møde dine kunder, der hvor de befinder sig - derhjemme. Lad os snakke sammen om hvordan vi kan skabe den rigtige løsning for dig.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Hold dig opdateret

Få nyheder om VR og AR på Linkedin