Forbrugerne er klar til at shoppe i metaverset
Forbrugerne er ligeglade med, at eksperterne hverken kan blive enige om, hvad metaverset er, eller om det overhovedet bliver til noget. De er klar til endnu bedre digitale oplevelser med VR og AR som omdrejningspunktet, viser en undersøgelse fra McKinsey.

48 procent af de amerikanske forbruger er interesserede i at handle i metaverset om fem år. Det viser en undersøgelse, som konsulenthuset McKinsey har gennemført blandt flere end 1.000 amerikanere i forskellige aldersgrupper.
Dermed topper shopping listen over de aktiviteter, som forbrugerne er interesserede i at bruge tid på. Men det er lige før, der skal målfoto til, for onlinebesøg hos lægen kommer ind som nummer to med 47 procent, mens at deltage i live virtuel undervisning og rejse til andre steder i en virtuel verden deler tredjepladsen med 46 procent.
”Selvfølgelig forventer forbrugerne at handle i metaverset, og det viser, at der er penge i at kombinere webhandel med oplevelser. Vi ser allerede, at produkter med 3D-modeller i AR sælger bedre online end samme produkter bare med billeder. Vi ved også, at kunderne i stigende grad forventer oplevelser, når de kommer ud i butikkerne, og i metaverset får du flere muligheder for at koble oplevelser på salgsprocessen ved for eksempel at lave virtuelle showrooms eller mulighed for at prøve tøjet i augmented reality,” siger Michael Harboe, CEO i Virsabi.
Eksperterne tager forbehold, forbrugerne er klar
McKinseys undersøgelse tager fat i en række myter om metaverset, og det mest opsigtsvækkende er nok, at mens eksperterne hverken kan blive enige om, hvordan metaverset kommer til at blive, og om det overhovedet bliver til noget, er en relativt stor del af forbrugerne i stand til at give en fornuftig definition på, hvordan de ser metaverset.
”For mig understreger det, at for brugere handler det ikke om definitioner, tekniske protokoller og etiske problemstillinger, men om hvorvidt de ser en fremtid med flere og mere spændende digitale muligheder i forhold til arbejde, læring og underholdning. Forbrugernes beskrivelser indeholder ord som ’fordybende’, ’interaktive’, og ’skalerbare netværk,’ så hvis man som virksomhed vil være med til at ramme ’early adaptors’, så er det bare at gå i gang med at levere tjenester, som lever op til de begreber,” siger Michael Harboe.

Se et eksempel på, hvordan Virsabi har udviklet et virtuelt univers til international promovering af danske livsstilsmærker: Virtual Stage
Virtuelle events forbedrer omdømmet
”Konklusionen på det er, at du kan give dit brand et forspring med at tilbyde virtuelle oplevelser allerede nu. Det kan godt være, at os, der arbejder med det, ikke kan give en præcis definition på metaverset – men vi kan skabe gode oplevelser i både virtual og augmented reality, og det her bekræfter, at forbrugerne allerede er klar, og at der er god økonomi i at komme ud af starthullerne,” siger Michael Harboe.
Kom i kontakt
Hos Virsabi er vi klar til at hjælpe dig med at møde dine kunder, der hvor de befinder sig - derhjemme. Lad os snakke sammen om hvordan vi kan skabe den rigtige løsning for dig.